Hos Klais kan man som et af de få steder i landet medbringe sin egen vin til maden – endda uden at betale proppenge. Da maden er helt udmærket og også til at betale, får man rigtig meget for pengene ved at besøge Vesterbrogades italiensk/franske restaurant. Læs mere…
Om det skyldtes finanskrisen eller en nylig fin anmeldelse, ved jeg ikke. Men faktum var, at Tony’s først havde plads ved andenservering en tirsdag i slutningen af måneden. Det tydede godt, og det viste sig også, at stedet, levede op til sit eget manifest: god vin & mad i pæne omgivelser, gode råvarer, ingen topuddannede tjenere men masser af gejst. Læs mere…
Rabes Have er et af de gamle frokoststeder. Rigtigt gamle. Stedet dateres tilbage til 1678. Haven serverer der uprætensiøst men overraskende stilet smørrebrød. I det lavloftede rum med mørke træborde og håndskrevne menuer der lyttes fra bord til bord efter behov, var det kun ventetiden, der var lidt at udsætte på. Læs mere…
Jeg har tidligere anmeldt Fabio Mazzons og Morten Kaltofts Famo i Saxogade. Denne (tredje) gang jeg besøgte stedet, kunne jeg konstatere, at Famo ikke er blevet mindre populær eller uhøjtidelig, end sidst jeg var der. Det letforståelige og betalelige koncept er fortsat det samme med en fast menu bestående af en lang række mindre retter (primi piatti), en forret (primi), en hovedret (secondi) og dessert (dolce). Læs mere…
Bent Christensen (bentchristensen.com) meddeler følgende:
Hver finalist til prisen “Årets Restaurant” afholder en finalemiddag inden kåringen finder sted. Datoer og priser fremgår nedenfor og af vedlagte information (pdf).
Dragsholm Slot, Hørve (link)
13. sep. 2009, kl. 17:30. Kr. 1995,-
()13. sep. 2009, kl. 17:30. Kr. 1995,-Herman, Kbhvn(link)
20. sep. 2009, kl. 17:30. Kr. 1909,-
()20. sep. 2009, kl. 17:30. Kr. 1909,-Paustian v Bo Bech, Kbhvn (link)
14. sep. 2009, aften. Kr. 1695,-
()14. sep. 2009, aften. Kr. 1695,-Søllerød Kro, Holte (link)
9. sep. 2009, kl. 18:30.
()9. sep. 2009, kl. 18:30.Redaktionen ønsker alle tillykke og ser frem til at opleve de finalemiddagene!
Det anbefales interesserede at bestille bord snarest på de ønskede restauranter, hvor menu, drikke, etc. og pris er 100% fastlagt af restauranterne.
Årets Restaurant offentliggøres på en unik Gallaaften, der afholdes søndag den 1 november 2009. Læs mere om Gallaaftenen og omkring bestilling af plads.
(Ikke uventet er Geranium ikke at finde på listen, red.)
På sin hjemmeside har redaktøren af Gudme Raaschous Spiseguide, Bent Christensen, der har lavet spiseguide siden 1978, afsløret det indsnævrede kandidatfelt til spiseguidens kommende kåring af årets restaurant. Kandidaterne er som følger:
Det ville være lidt fladt at vælge Geranim, da de just har bekendtgjort, at de lukker.
Desuden kåres vindere i en lang række kategorier.
I år blev et gavekort fra sidste års 30-års fødselsdag endelig indløst. Gavekortet lød på et “Falsled ophold”, dvs. eftermiddagskaffe, seks retter med vine, overnatning og morgenmad.
Undertegnede amatøranmelder foran den gamle flotte hovedbygning i Falsled
Falsled Kro er et af de største ikoner indenfor dansk restaurantliv og -historie.
Gennem årtier har den afsiddes liggende kro været et fyrtårn i kategorien gastronomi-ophold.
Jean-Louis Lieffroy, der startede som kok på stedet i 1971 har overladt køkkenet til sin søn, der nu svinger potter og pander i den vist nok finanskrise ramte Løgismose familie.
Vi ankom til stedet på en lørdag, hvor vejret var ægte dansk: diset, småkoldt, gråt og lidt blæsende.
Det ødelagde dog ikke indtrykket af den traditionsrige kro – eller Gjæstgiveri, som der står på den hvide bygning. Indenfor i receptionen blev vi mødt med den servicemindethed, jeg stiftede bekendtskab med første gang, jeg talte med dem, da jeg bookede opholdet. Det er en tilgang, der er lige efter mit hovede: ingen overdreven des-form eller påtagethed. Bare enkel jovial service.
Værelset, som grundet den tidlige booking og lavsæson gratis blev opgraderet til en suite, lå i en af de to købmandsgårde, der hører til kroen.
Indtryk fra værelse 19 (suite)
Da vi ankom blev vi mødt af en venlig receptionist, der fulgte os over i en af bygningerne på den anden side af vejen. Her lå vores suite, der var meget typisk for resten af stedet i sin indretning.
For der er en lille smule sommerhus og jagthytte over Falsleds indretning. Billeder af skovsøer, væghængt fajance og blomsterbetræk på møblerne er den stil, der er valgt. I hovedbygningen er det samme stil, men dog med et mere stærkt stilindtryk i form af en række Tage Andersen kreationer rundt omkring. Ikke lige mig – men gennemført var det.
Inden receptionisten gav os nøglen, spurgte hun til, hvornår vi ønskede at spise middag. Ikke fordi køkkenet ikke kunne klare, at alle gæster spiser på samme tidspunkt. Men blot for at sikre, at alle havde mulighed for at sidde i nærheden af pejsen i pejsestuen, når de små appetitvækkere blev serveret. Afslappet og hensynsfuldt.
Eftermiddagskaffen bestod af god stempelkaffe og adskillige hjemmelavede lækkerier serveret i pejsestuen. Igen en fin kombination af afslappet stemning og kvalitet.
Mellem eftermiddagskaffen og middagen var der tid til et karbad, en gåtur og en gin og tonic. Jeg nøjedes med den sidste. Minibaren er intermistisk: et bord med forskelllige drikkevarer, nødder og is i spand. Jeg flottede mig og nuppede en GT til godt 100 kr. (Ja nu var opholdet jo betalt, så kan man vel godt spendere en formue på en eftermiddag.)
Da vi ankom til hovedbygningen blev vi anvist til pejsestuen, hvor der blev budt på crémant og en række appetitvækkere
Alle i enkle men forskellige serveringer fik vi
Torskekugler med urtemayonnaise
Kræmmerhus med jomfruhummer rørt op i rygeost
Andeleverpostej i små firkanter med gele
Karamelliserede popcorn
Især de tynde kræmmerhuse med jomfruhummer var et hit hos mig. De søde popcorn levede jeg dog fint uden at smage på.
Restauranten er hvidkalket med lidt lave buer. Ret hyggelig. Der er bygget ud med en større udestue af glas. Det er garantere husets bedste pladser – vi blev da også anvist et bord her. Men da det var mørkt, var der ingen udsigt over vandet(?), og det trak desuden lidt. Vi bad om at flytte ind i restauranten, hvilket selvfølgelig ikke var noget problem.
Vi fik plads lige ved køkkenet. Det bryder mange sig ikke om – jeg kan dog godt lide at følge med i aktiviteten i produktionsleddene.
Det slog mig, at der var mange tjenere pr. gæst. Det oplevede vi ved, at der i starten var et par gange, hvor vi blev stillet de samme spørgsmål af forskellige tjenere. Måske skyldes det lidt, at vi var flyttet. Men det gik.
Middagen var i vores udgave seks retter med vinmenu.
Man kan sagtens spise mindre og dermed for mindre på Falsled. Personligt synes jeg bare, at det vil være at nægte sig selv det ultimative indtryk, hvis man nøjes med tre retter på en så god restaurant. Man tager heller ikke på Noma og nøjes med danskvand til maden…
Amuse bouchen var et frisk stilet indslag i form af kongekrabbe i agurkegele – en OK frisk haps som start.
Der blev serveret tre slags brød: minibaguettes, bolle med parmesan og mørkt valnøddebrød.
1. servering: Letrøget og dampet pighvar med rødløg, rødbeder, gulerødder fra baghaven og sauce nage. Dertil Chassagne Montrachet, Les Chaumes 2006, Jean Noël Gagnard.
2. servering: (i stedet for jomfruhummer, da den serveredes med hasselnødder, som jeg er allergisk overfor) stegt foie gras med (anis)skum og svedskekompot. Dertil Pinot Noir 2007, Clos Margurite, Marlborough.
3. servering: Kalv med trøffelsauce og svampe. Kødet havde fået tre timer ved 55 grader, hvilket gav en markant mørhed og smag. Dertil skank/brissel, karl johan, kartoffelpuré og fin trøffelsauce. Dertil en skøn Barolo Villero 1999, Livia Fontana.
4. servering: ost fra vogn. 40 slags – ad libitum. Gedekugle i urter, frisk ged på pind, to faste fåremælksoste, epoisse og Løgismoses blåskimmel. Det kan være svært at finde vin, der matcher de mange forskellige ostetyper, man typisk gerne vil prøve, når der nu er frit valg fra “vognen”. Det har Falsled løst ved simpelthen at servere tre forskellige vine med det samme: hvid, rød og port! Konkret fik vi Chardonnay « Les Pénitens » 2006, Alphonso mellot, Coteaus Charitios, Poyares 2004, Douro, Portugal og Quinta Prelada 2004, Porto. Super!
5. servering: Carpaccio af annanas med mango og lime. Dertil Jurancon Symphonie de Novembre 2004, Domaine Cauhapé.
6. servering: Karamelliseret annanas med kanel og kanelis. Dertil en Beerenauslese, Scheurebe, Frey, 2006, Pfalz, (Tyskland).
Jeg er ikke en særlig stor dessert nyder og det hjalp ikke, at de to desserter var komponeret over samme tema (annanas). Men det var vist også menuens eneste svaghed den aften.
Aftenen sluttede af med stempelkaffe med en række hjemmelavede lækkerier serveret i pejsestuen, hvor det hele begyndte. Efter en så stor middag, gjorde vi dog ikke det store indhug i den i øvrigt fine udbudn af petit fours. Sengene var i øvrigt som en drøm – i hvert fald væsentlig bedre end den vanlige fra Drømmeland på Øresundsvej.Morgenmaden var ikke som man oftest møder den. I stedet for buffet kører Falsled med små serveringer. Ind kom
Fåremælksyoghurt med honning
Vagtelspejlæg med soltørrede tomater, bacon, fransk brunchpølse og karse
Tre slags kødpålæg: serranoskinke, kalvespegepølse og en tredje pølse
Tre oste: skiveost, fynsk rygeost og Løgismoses blåskimmel
Div. brød og pain au chocolat
Blodjuice, mælkeudvalg og kaffe. I øvrigt: mange slags te: hvid, grøn eller sort.
Som en lille forglem mig ej fik vi ved udcheckning en lille pose med VOSS-vand, et æble, nogle chokolader og et billede af Falsled Kro i vintertiden med. Billedet ligger stadig derhjemme i kontoret. Det er jo rart at kunne mindes et så helstøbt romantisk-kulinarisk ophold i lang tid efter.
“Hvis vi nu siger, at natpotte har en etisk værdi på nul. Og at det voksne menneske har en etisk værdi på 100. Så ligger dyret måske et sted i midten. Så kan vi godt forsvare at spise kød. Vi skal bare være helt sikre på, at livet har forladt dyret.”
Læge Henri Goldstein i Ud & Se
“En sommelier (fra fransk: Mundskænk) er den tjener, som tager sig af serveringen af vin i en – især finere – restaurant.”
(Wikipedia.org)
Den herboende franskmand Francis Cardeneau har mange jern i ilden. Et af de langtidsholdbare er Le Sommelier i Bredgade. Som navnet mere end antyder, er temaet fransk mad med et veludbygget vinkort.
Jeg besøgt stedet flere gange, bl.a. til et Winemakers Dinner arrangement
Denne gang var konceptet selskabsmenu. Le Sommelier har en del versioner på deres hjemmeside, hvor man meget praktisk kan gå opad i kvalitet og valgfrihed og ditto pris.
Restauranten strækker sig fra facaden i Bredgade og dybt ind i bygningen. Den er væsentlig større, end man lige skulle tro, hvilket giver gode muligheder for at indrette seperate selskabslokaler. Ved ankomsten fik vores gruppe anvist en lille intermistisk bar bagerst i restauranten, hvor vi fik serveret en middel cava. Flere af gæsterne var lidt forsinkede, men det var intet problem. Betjeningen sagde med største selvfølgelighed, at vi bare skulle sige til, hvornår vi ville spise. Og det er ellers ingen selvfølge.
Da alle var ankommet og havde fået deres glas, blev vi vist ind i et mindre lokale, der akkurat havde plads til os.
Aftenens faste tjener(elev?) var noget lavmælt, når han præsenterede maden. Det var sådan set lidt ærgerligt. Præsentationen betyder jo også noget, så stedet kunne måske have hentet et par point på den konto. Men det var dog værre, at tjeneren tydeligvis ikke rigtig viste noget om den vin, der blev serveret. Det var vist ikke rigtig i overensstemmelse med stedets navn og renommé.
Nå men nu til det, det hele drejede sig om: maden og vinen. Den stod på tre retter med dertilhørende vin valgt af huset.
Forretten var en fin mellemkraftig okseconsommé med porre og kammuslinger dertil en Uxman(?), chardonnay Argentina, 2006, der var helt hæderlig.
Hovedretten var stegt kalv med en bolle af vildt og foie gras, kartoffel milile feuilles og persillerod og urter.
Jeg fangede aldrig, hvilken vin, vi drak, men den var rød og spansk og sådan set OK.
Foie grasen smagte ikke rigtig igennem og blev sammen med det hakkede vildt en lidt blandet oplevelse.
Desserten var en marcipanbrioche med to slags is og småkage. En god og enkelt dessert, som bestemt gled ned hos gæsterne. Vi fik en ikke for frugtet dessertvin, der også var spansk.
Jeg forstår ikke, hvorfor så mange steder anvender kaffekopper, hvor voksne mennesker ikke kan presse sin finger ind gennem hanken!
Vi blev ikke tilbudt noget til kaffen. Om det skyldes, at vi i forvejen havde bestilt hele “pakken”, eller om det var en forglemmelse, ved jeg ikke. Men så bestilte vi jo bare selv.
Prisen for den bestilte selskabspakke for, at der selvfølgelig er grænser for generøsiteten, men det ændrer ikke ved oplevelsen af, at mængden af mad og vin hverken gjorde os stopmætte eller tilnærmelsesvis overrislede.
Den anvendelige Den Danske Spiseguide rummer i år nedenstående oversigt over frokostrestauranter i København.
Listen er lang, og den rummer ifølge redaktionen kun de steder, der er værd at besøge. Om redaktør Christensen tager fejl, må det være op til den enkelte læser at bedømme.
Jeg synes godt, guiden kunne have den yderst populære Kanal Caféen med. Især når f.eks. Café Sorgenfri har fundet vej til listen. Men der er jo sikkert lige så mange meninger om sådan noget, som der er restauranter.
Gammel Mønt
“Restaurant Gl. Mønt 41 regner ikke i molekyler, men i kilo og gram. Det betyder, at der kommer solide portioner på tallerkenen, godt øl eller vin i glasset og af og til en lille plet på skjortebrystet.”
Så charmerende beskriver Claus Christensen den fremragende restaurant, der gennem en længere årrække har begejstret især forretningsfolk og julefrokostsøgende med hang til gourmet og mæthed. Efter sigende bestemt et besøg værd. Selv har jeg kun stiftet bekendtskab med stedet i forbindelse med en cateringbestilling. Det var godt, rigeligt og særligt.
Sankt Annæ – Årets frokostrestaurant i spiseguiden.
Havde faktisk ikke hørt om stedet før…
Told og Snaps
Restauranten har holdt niveauet i mange år. Jeg var der forrige jul. Betjeningen er god og smørrebrøddet helt efter bogen.
Café Sorgenfri
Café Sorgenfri er en gammel kending, der ligger i den billige og mere folkelige ende af skalaen. Mørke vægge, københavnerfrække tjenere og en laaang historie danner god ramme for stedets håndskårne flæskesteg. Ikke så mange dikkedarer der.
OBS: Der er ofte en del svenskere og nordmænd på lørdage.
Puk
Aftensmadserveringen er ret uinteressant. Men frokostanretningen (“luksusplatte” vistnok) er anbefalelsesværdig. Remouladen er hjemmrørt, og betjeningen helt fin.
Café Lindevang
Mad i rigelige mængder.
Sankt Peder
Har været der en gang siden anmeldelsen. Godt og gedigent. Frække tjenere og spøjse skilte.
Tivolihallen
Klipfisk i kælderen.
Hansens Gamle Familiehave
En ordentlig gang turisme, tjenere i røde veste – og Petrus til 15.000 kr.(?!)
Café Victor
Jeg forbinder ikke rigtig 80′er fænomenet Victor med typisk frokostrestaurant. Jeg spiste dog frokost der for 10 år siden, og husker kun godt om det.
Divan 2
Divan 2 er en lidt stillestående kombination af Tivoli, kurvemøbler og gastronomiske ambitioner. Det er bestemt ikke billigt. Jeg har været der en enkelt gang, hvor jeg – tro det eller ej – fik biksemad. Det var en meget intenst smagende biksemad, der blev øst op af tjenerne. Biksemaden var i bittesmå tern. “Ønsker De mere?” blev vi spurgt. “Ja tak!” var svaret.
Aamanns
Moderne smørrebrødsstil ved siden af den lukkede Luns.
The Royal Café
En berømmet men for mig at se lidt spøjs kontemporær smørrebrødsrestaurant. De serverer “smuhshies”, som er dekonstrueret smørrebrød.
Husmanns Vinstue
Amalie
Restaurant Sankt Nicolai
Turesen
Christian 4tal
Sans Souci
Gitte Kik
Wind’s Frokostrestaurant
Kronborg
Rabes Have (??)
